Sådan laver du FTP upload og download

Dine websider bliver først tilgængelige for alle, når der er uploadet til en webserver, der er online.

Når du arbejder med websider, sker det så godt som altid lokalt, det vil sige på din PC derhjemme eller i virksomheden. Din PC kan være bundet op på et netværk, og de filer, du arbejder med, kan være på et netværksdrev. I denne sammenhæng betragter også dette som "lokalt".

Når siderne så er færdigredigerede, skal de overføres til en webserver.

Det sker altid via FTP. FTP betyder File Transfer Protocol - altså protokol for filoverførsel.

FTP er en af de protokoller, der sammen med mange andre protokoller bygger på en TCP/IP forbindelse, og derfor indgår i Internet arsenalet af værktøjer, som en Internet service udbyder stiller til publikums rådighed.

Forudsætningen for, at du kan overføre dine filer fra din lokale PC til serviceudbyderen er

1) at du har etableret en TCP/IP forbindelse (på fuldstændig samme måde, som du gør, når du i øvrigt "går på Internet"), og

2) råder over et FTP-program, der "kan snakke med" udbyderens FTP-server.

Sådanne FTP-programmer findes der i hundredevis af. Man kan altid diskutere, hvad der er det bedste, så det vil jeg ikke gøre her.

Jeg vil blot fortælle, hvilken ét jeg bruger.

Det, jeg bruger, hedder WS_FTP. Det findes i en del forskellige versioner. Prøv mit foretrukne softwarebibliotek, Simtel.net.

Når du har downloadet et sådant program, unzippet og installeret det, er du klar til at overføre filer ved hjælp af FTP.

Først skal du dog etablere en FTP-forbindelse til en serviceudbyder. I WS_FTP sker det ved at klikke på Connect-knappen til venstre forneden:

Skærmbillede WS_FTP Pro før connect

Når du gør det, dukker en lille dialogboks op, hvori du skal oprette den nye forbindelse:

WS_FTP Pro opret ny forbindelse

Du skal oprette en ny forbindelse. Indtast i denne f.eks. navnet på serviceudbyderen i øverste linie. Herunder indtastes din URL, f.eks. i den her viste form, eller som et ip-nummer. Derunder igen din bruger-ID hos serviceudbyderen og dit password.

Alle disse oplysninger kan du finde i den aftale, du har indgået med din serviceudbyder, da du oprettede dit Internet abonnement.

Når du har indtastet disse oplysninger, klikker på du på "Apply" for at gemme oplysningerne i listen over FTP-sites.

Klik nu på OK, og vupti, du er FTP-forbundet med dit website. Skærmbilledet kan se ud som dette:

WS_FTP Pro connected

Til venstre ser du en Stifinder-lignende oversigt over filerne på din lokale PC, til højre en tilsvarende oversigt over filerne på dit website.

Nu er det blot at markere de filer, du ønsker at overføre og dernæst trække dem over i vinduet til højre. Så går filoverførslen i gang. Den tid, det ta'r, afhænger af hastigheden på din opkobling. Med modem går set selvfølgelig noget langsommere end ved en højhastighedsforbindelse.

Bemærk følgende: Når du logger ind via FTP ser indholdet af vinduerne sandsynligvis højst anderledes ud end i disse figurer. Lokalt er den folder, der åbnes, som regel den folder, hvor WS_FTP er installeret. Så må du klikke dig frem til den rette folder.

Hos værten ser du ofte kun en enkelt folder, der kan hedde HTML, WWWW eller alt muligt andet. Det er så meningen, at dine websider og de foldere, de befinder sig i, skal overføres til denne særlige hovedfolder på serveren. Også disse forhold er forklaret i din aftale med serviceudbyderen.

I WS_FTP Pro er der en del indstillingsmuligheder under Options. Den eneste, du behøver at spekulere på, hvis alt ellers går glat, er Options --> Advanced --> Session --> Force lowercase on remote.

Et flueben her sikrer, at alle dine filnavne bliver konverteret til små bogstaver.

Denne side er senest opdateret: 25. June, 2008