Den Internationale Rumstation

Maecenas accumsan libero sit amet libero. Sed velit ligula, vulputate sit amet, commodo non, ultrices vel, velit. Donec vitae risus quis erat semper congue. Nunc ornare faucibus enim.

Aenean pretium elit nec velit. Phasellus commodo, nibh at vulputate dapibus, nisl quam venenatis sem, quis ornare nunc nulla ut libero. Aenean ipsum. Fusce lacinia congue mauris. Maecenas non libero. Nullam eget enim. Integer iaculis arcu dictum ligula. Ut neque ipsum, vestibulum ut, interdum at, aliquam vel, felis.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat.

Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. Vero eros et accumsan et iusto odio dignissim qui blandit praesent luptatum zzril delenit augue duis dolore te feugait nulla facilisi.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud.

Duis autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et accumsan et iusto odio dignissim qui blandit praesent luptatum zzril delenit augue duis dolore te feugait nulla facilisi.

Over 40 rumflyvninger, mere end 100 forskellige dele, omkring 300 milliarder kroner og flere end 100.000 mennesker fordelt på 16 nationer. Så meget skal der til, før den internationale rumstation ISS er færdig i år 2006. Til den tid skal rumstationen efter planen huse op til 7 beboere.

Men hvad er egentlig formålet med rumstationen? Hvordan fungerer dagligdagen i rummet? Og hvordan deltager Danmark i rumstationsprojektet?

Rumstationens formål

Forskning, udforskning samt fredeligt samarbejde. Sådan kan de erklærede formål for den internationale rumstation ISS sammenfattes.

Forskning

Rumstationen skal først og fremmest fungere som en forskningsstation i kredsløb omkring jorden. På rumstationen kan man udføre eksperimenter og observationer, som det ikke er muligt at gennemføre under de fysiske forhold, der hersker på jordens overflade. For det første giver vægtløsheden ombord på rumstationen mulighed for at gennemføre eksperimenter uden tyngdekraftens påvrkning. For det andet gør placeringen højt oppe over atmosfæren rumstationen til en god platform for observationer af Jorden, solsystemet og resten af universet.

Forskningen på ISS skal således både rette sig mod teknologiske og videnskabelige emner ombord på rumstationen, f.eks. udvikling af nye materialer eller studier af planters vækst, samt mod emner uden for stationen, som kan observeres derfra, f.eks. Jordens atmosfære eller kosmisk stråling.

Udforskning

Det andet, mere langsigtede, formål med ISS er, at rumstationen skal være et slags eksperimentarium for den bemandede udforskning af solsystemet. På rumstationen skal både mennesker og materiel testes med henblik på langvarige rumrejser. Astronauterne på rumstationen skal bruges som forsøgskaniner i eksperimenter, der skal vise, hvordan den menneskelige krop og psyke reagerer på lange ophold i rummet. NASA planlægger at teste et særligt oppusteligt beboelsesmodul, TransHab, som måske engang skal huse astronauter på vej til Mars.

I fremtiden vil længere bemandede rejser ud i solsystemet måske kunne tage sit udgangspunkt på rumstationen – eller dens efterfølger.

Fredeligt samarbejde

Det tredje formål med rumstationsprojektet, er at fremme et fredeligt internationalt samarbejde. Hensigten er særligt at få integreret Rusland, der også deltager i projektet, i et samarbejde med de vestlige lande om den store rumstation. Selvom politisk integration ikke officielt er et primært formål med rumstationsprojektet, har de storpolitiske motiver alligevel i høj grad har været med til at drive projektet fremad.

Motiverne bag bygningen af den internationale rumstation er således både teknologiske, videnskabelige og politiske.