Denne sektion omfatter forskellige websider og undersektioner, der ikke på samme måde som de øvrige artikler har at gøre med detaljer omkring websidekonstruktion, men mere har med overordnede designspørgsmål at gøre.
En ganske omfattende sektion med en mængde praktiske eksempler
på, hvorledes du kan layoute websider aldeles uden brug af
tabeller, men alene ved hjælp af forholdsvis enkle stylesheet
regler.
Noter om websidelayout. (Marts 2006).
Som beskrevet i artiklerne om valg af skrifttyper,
er vore valgmuligheder for så vidt angår forskellige skrifter
stærkt begrænsede. Det har ført til, at mange bruger at lave grafiske
sidehoveder. Det er der sådan set heller ikke noget i vejen med,
hvis du vel at mærke betænker, at ikke-visuelle browsere ikke kan
vise en grafik. Du er derfor nødt til at bruge
Image Replacement.
I en lille serie artikler undersøger jeg problemkomplekset omkring valg af skriftstørrelse, og udvikler en mekanisme, der sætter brugeren i stand til at vælge alternative præsentationsmuligheder for mine websider.
Valg af skrifstørrelse. (August 2003)
I fire artikler argumenterer jeg imod brugen af tekster, der er fremstillet som grafikker, og peger på alternative løsninger. Disse er
Skrifter på websider. (Opdateret juni 2006).
Jeg beskriver en metode til at lade brugeren skifte der stylesheet,
der formaterer præsentationen af en webside.
Brugervalgte stylesheets,
inklusive et ganske omfattende eksempel: Vekslende stylesheets. (Juni 2006).
Når du som jeg ganske ofte opdaterer dine sider, eventuelt giver dem nye filnavne og/eller omplacerer dem i folderhierarkiet, er det afgørende nødvendigt at benytte omdirigering.
Kun derved undgår du at folk får meldingen "Siden findes ikke",
hvis de finder din side i en søgemaskine eller et link på et andet websted.
Omdirigering.
Artiklen Sådan kan du bruge accesskey-attributten fortæller omd en ofte oversete attribut og beskriver nogle metoder til en offensiv anvendelse af attributten til at fremme tastaturnavigation på dine websider.
Attributten er sat i en større sammenhæng i et eksempelsite, jeg
senere har lavet,hvor jeg gennemgår en række finurligheder omkring
formatering af en fanebladsmenu.
Brugervenlighed og
tilgængelighed.
En lille artikel om, hvordan du kontrollerer cursorens udseende.
Cursorkontrol.
Eftersom CSS-design udelukkende består af firkantede kasser, er det lidt interessant at ekspimentere med runde hjørner. Der er flere forskellige emetoder: Runde hjørner på CSS-kasser (baseret på indsætning af grafiske elementer); Runde hjørner uden grafik (baseret på JavaScript generering af hjørnerne); og Runde hjørner III, der benytter sig af indsætningen af nogle ekstra elementer i html-koden.
I en længere artikel gennemgår jeg de forskellige metoder, du kan benytte til
at sætte en grafisk baggrund bag dine html-elementer.
Noter om baggrundsgrafik
Denne side er senest opdateret: 26. November, 2006