Forsiden » Generelt/Servicesider » Webdesign - illustreret håndbog

Bemærkninger til Webdesign - illustreret håndbog

Denne side omfatter hvad jeg vil kalde for "supplerende bemærkninger" til Webdesign - illustreret håndbog.

Det er dels rettelser af kosmetisk karakter, dels netop supplerende bemærkninger til forskellige ting, der er omtalt i bogen.

I kapitel 2: Hypertekst referencer, er hovedlinien øverst på siden på alle højresider forkert. Hvor der står Kapitel 10: Design og layout af websider skal der stå Kapitel 2: Hypertekst referencer.

Kapitel 5 handler om formularer. I dette kapitel har jeg forsømt at gøre opmærksom på, at HTML 4 specifikationen kræver en alt-tekst på alle felter af typen input. Det har ingen funktionsmæssig betydning, men siden vil ikke kunne validere uden. Samt at det selvfølgelig øger tilgængeligheden af formularen.

På side 283 omtaler jeg et fænomen, jeg kalder "Babuschka-dukkeproblemet". Det, der refereres til, er de russiske dukker, der, når de skilles ad, viser sig at indeholde en ny dukke, der igen indeholder en ny dukke osv. Ordet "babuschka" er russisk for "bedstemor".

I Weekendavisens bogtillæg 9. jan. 2003 fortæller Mette Dalsgaard i en anmeldelse af bogen Natasha's Dance at figuren for det første hedder matrosjka-dukken, og for det andet, at figuren slet ikke er russisk, men japansk...

Side 408 omtales W3C som World Wide Web Corporation. Det skal være World Wide Web Consortium.

Senest opdateret: 12. januar 2003

E-mail nyhedsbrev

Vælg normal præsentation

Vis siden som den ser ud i udskrift Send siden til udskrift.