Webdesign 101: Nyhedsbrev nr 12 - Februar 2004

Websidetesting:

  1. Tomas de Torquemada, der var den spanske storinkvisitor fra 1483 til 1498, er - vistnok lidt uberettiget - gået over i historien som symbolet på en torturmester. Det fortæller jeg for at give lidt baggrund for et link til et webstede, der netop hedder sådan: Torquemada.
  2. Virkelig godt CSS reference websted: Index Dot CSS.
  3. "The Web Accessibility Toolbar" er et værktøj, udviklet af National Information and Library Service (NILS) i Australien. Værktøjet kan downloades derfra: Web Accessibility Toolbar. Værktøjet installeres i din IE browser og forsyner denne med en ny værktøjslinie, der giver der adgang til et sandt mylder af muligheder for at teste den webside, der vises i browservinduet.

Siden sidst:

Eric Bednarz har fundet på en hack, der kan få formreglen position:fixed til at fungere i IE: http://devnull.tagsoup.com/fixed/

W3C har nu den godhed at følge op på mine artikler om valg af font-størrelse. Se websiden (http://www.w3.org/2003/07/30-font-size).

Nye artikler på Webdesign 101

Accesskey-attributten

– er den attribut, du skal bruge i forbindelse med et link, hvis du vil lave genvejstaster på dine websider. Jeg fortæller om, hvilke overvejelser, du bør gøre dig, hvis du vil udnytte denne teknik.
Accesskey-attributten, december 2003.

Gør noget ud af formularknapperne

Hvorfor bruger vi ikke input-typen button noget mere? De behøver jo ikke være i en formular for at gøre nytte. En del af årsagen er nok, at de er så forbandet kedelige, jf. eksemplet herover til venstre. Selvom du aldrig i dit liv kommer til at lave en formular, kan du alligevel drage nytte af min artikel Giv dine formularknapper et lag kosmetik, der bl.a. fortæller, hvordan du laver formularknappen til højre – men også opridser nogle perspektiver, der rækker videre til end til pæne formularer. (December 2003).

Runde hjørner med CSS

Er du ved at være træt af de firkantede CSS-kasser? Så prøv at lave runde hjørner på dem. Jeg fortæller hvordan i artiklen Runde hjørner. (December 2003).

Dette nyhedsbrev er færdigredigeret og udsendt d. 31. januar til 140 modtagere.
Med venlig hilsen og tak for din opmærksomhed
Jørgen Farum Jensen
– samt ønsket om et godt nytår til dig og dine kære.

Godt nytår

– ønsker jeg alle mine små 150 læsere af dette nyhedsbrev.
Jeg vil også takke for alle de positive tilbagemeldinger, jeg i løbet af det forgangne år har fået – både på min bog, mine nyheds­bre­ve og min website.
Det varmer virkelig, og giver mod på at fortsætte.

Til nye læsere!

Nogle af mine artikler er vigtigere end andre. Men de kan jo ikke stå på forsiden allesamen. Tjek derfor gamle udgaver af nyhedsbrevet i Nyhedsbrev arkivet.

Om dette nyhedsbrev

Send en e-mail til newsletter@webdesign101.dk for at få det gratis nyhedsbrev en gang om måneden.

Afmelding

Du bliver slettet fra modtager­li­sten, hvis du sender en e-mail til newsletter@webdesign101.dk med emnet (subject) "Afmeld".