Ekstra udgave

Der gik ged i det i forbindelse med den første udsendelse af dette nyhedsbrev. Derfor prøver jeg igen med en opdateret adresseliste.

Indhold nov. 2002

CSS rollovers

Se mor, uden tabeller!

Tutorials i CSS websidelayout

Hot links

Månedens bogmærke

Om dette nyhedsbrev

Send en e-mail til newsletter@webdesign101.dk for at få det gratis nyhedsbrev en gang om måneden.

Afmelding

Du bliver slettet fra modtagerlisten, hvis du sender en e-mail til newsletter@webdesign101.dk med emnet (subject) "Afmeld".

Rollovers uden brug af grafik og JavaScript

Vidste du, at du let kan lave rollovers uden brug af JavaScript - kun ved hjælp af nogle enkle stylesheet formregler? Teknikken er forklaret i artiklen Menuknapper med CSS.

Ønsker du alligevel at lave en grafisk rollover, har Webdesign 101 også en serie arikler om dette, se sektionen JavaScript rollovers.

"Se mor, uden tabeller!"

Jeg indrømmer blankt, at jeg uden blusel har hugget overskriften direkte fra Eric Costello, hvis website, www.glish.com var en af mine første introduktioner til dette fascinerende emne.

Idéen går meget enkelt ud på at bruge CSS-2 formregler i et stylesheet til at layoute siden, i stedet for, som tradionelt, at styre websidens indhold ved hjælp af mere eller mindre komplicerede tabelopbygninger. Eller, oh skræk og rædsel - frames.

Hvis du vil drage nytte af de umådelige fordele, der er forbundet med denne metode til websidekonstruktion, skal du læse mine efterhånden mange artikler om dette emne. De findes i sektionen CSS websidelayout

Tutorials i CSS websidelayout

Jeg har lavet en serie websider, hvor jeg trin for trin udvikler et CSS websidelayout , for at slutte med webdesignerens "hellige gral" - 3 kolonner med relativ midte. Dette eksempel omfatter også en trin-for-trin gennemgang af, hvorledes du laver to stylesheets, ét til skærmvisning og et andet til udskrift af websiden. Slut med bøvlet med at lave printervenlige sider - CSS-teknologien gør arbejdet for dig!

Hot links

Det kritiske øje kan finde mange ting galt med det yderst minimalistiske design hos gazingus.org, men de de få retter på menuen er både appetitvækkende og velsmagende.

Det gælder således den særdeles læseværdige artikel "Using lists for DHTML Menus". Vil du blot bruge HTML-lister uden JavaScript, er artiklen "CSS Design: Taming Lists" hos alistapart.com dén grundige indføring i stylesheet-formatering af HTML-lister, jeg længe har savnet. Mere om den sag i næste nyhedsbrev, primo december.

Månedens bogmærke

Kan du huske HTML-tegnækvivalenterne for #,& eller §? Nej, vel? Derfor vil du sætte pris på det lille værktøj, jeg har installeret på websiden Om "underlige" tegn (Venstre spalte). Indtast tegnet og få oplyst tegnkoden. Så simpelt er det. Slut med opslag i hva-var-det-nu-for-en bog!

Med venlig hilsen og tak for din opmærksomhed.
Jørgen Farum Jensen
Ikast, november 2002

Færdigredigeret og udsendt: 9. november 2002