Webdesign 101 » Navigation » Dynamiske menuer » DHTML-menu API'er

Peter Belesis' hierarkiske menuer

"Det mest komplette og robuste menusystem, jeg kender, er Peter Belesis' "Hierarchical Menu System".

Dette menusystem er anvendt på denne side og kun på denne side. Grunden til dette er, at webkoncernen INT Media Group, der ejer rettighederne til systemet, er begyndt at opkræve en licensafgift for anvendelsen. Den ville jeg egentlig gladeligt betale, for systemet har mange fordele. Afgiftens størrelse er imidlertid helt ude i hampen - 10-15.000 kr. for en site med det antal sider, der er tale om på min site.

Det alternativ, jeg har brugt, er Ger Versluis HV-menu, der har mange af de samme gode egenskaber, som de her omtalte "Hiermenus", som de kaldes. Et andet alternativ er selv at konstruere et nogenlunde identisk system. Med den meget omfangsrige dokumentation, der findes for "Hiermenus", er ikke tale om nogen helt uoverkommelig opgave, hvis du er lidt ferm til JavaScript og CSS.

Fordelene ved "Hiermenus" er mange:

Alle filerne vedørende systemet kan downloades i en zip-fil fra www.webreference.com/dhtml/. Pakken omfatter en eksempelside med 3 forskellige implementeringer af systemet. Det vil være ret klogt, hvis du vil eksperimentere med dette system, at tage udgangspunkt i denne eksempelfil, da konfigureringen ellers godt kan forekomme lidt uoverskuelig.

Senest opdateret: 20. juni 2002