Mars – den røde planet

Navnet har den fået, fordi den på himlen skinner med et svagt orangerødt skær.

Årsagen hertil skal søges i den kemiske sammensætning af marsgruset. Det indeholder store mængder af oxideret jern, eller med andre ord rust. Marsoverfladen bærer præg af, at der en gang har flydt en eller anden væske - formentlig vand - på dens overflade. Talrige udtørrede floddale er afsløret på de billeder, som de omkredsende Viking sonder optog sidst i 1970'erne.

Mars Global Suveyor tager lige nu billeder af Mars' overflade af meget høj kvalitet. Marsforskningen er meget aktiv for tiden, man kan næsten sige, at der bliver opsendt en sonde om året.

I dag er Mars en tør, kold planet uden en brugbar atmosfære til at holde på vand som væske. Is er der meget af - både ved Mars' poler og som permafrost i mars-skorpen. Store vulkaner vidner om, at Mars i en ikke så fjern fortid har været geologisk aktiv, men nu synes alt roligt. Den geologiske aktivitet har oså frembragt vældige kløfter, hvoraf Valles Marineris med mere end 6 km's dybde langt overgår de jordiske, f.eks Grand Canyon, som "kun" er 1829 m.

Mars har givet navn til tirsdag (Latin: Dies Martis, fransk: Mardi)